Overskud i Billund Lufthavn

Årets af- og nedskrivninger blev 46,1 millioner, nettorenteudgifterne 26,0 millioner og skat af årets resultat blev 10,7 millioner kroner. Årets nettoomsætning blev 558,9 millioner kroner mod 538,6 millioner i 2010.

 

”Igen i år kommer Billund Lufthavn ud med et fornuftigt resultat”, siger bestyrelsesformand Bjarne Hansen. ”Resultatet afspejler, at lufthavnen er inde i en god og stabil udvikling, hvor der bygges videre på det gode resultat fra 2010. Bestyrelsen synes, resultatet er tilfredsstillende, og på generalforsamlingen var der fuld opbakning fra lufthavnens aktionærer til at fortsætte arbejdet med at udvikle lufthavnen til gavn for kunderne, passagererne, de ansatte og området som helhed. Og netop gode økonomiske resultater gør det muligt at virkeliggøre dette.”

 

Der er gennem året investeret 60,0 millioner kroner i forbedringer og udvidelser af forskellige funktioner.

 

”Med disse investeringer forbereder Billund Lufthavn sig på fremtidig vækst i såvel passagerer, luftfragt og omsætning”, siger adm. direktør Kjeld Zacho Jørgensen. ”Vi ser en stor loyalitet fra borgerne i Vestdanmark til at bakke op om de ruter, der er i lufthavnen. Med mere end 2,5 mio. internationale passagerer befæster Billund Lufthavn sin position som Vestdanmarks internationale lufthavn – en position vi har tænkt os at bevare og udbygge.”

Skrevet af Flemming Juul