Overturisme en trussel mod miljøet

Ifølge analysefirmaet Canadean medfører den uhørt stærke vækst i turisme, som i 2016 voksede med 4,1% på globalt plan, bekymring hos myndighederne i de mest populære turistdestinationer.

Canadeans seneste turismeanalyse viser, at selv om turismen har potentiale til at forbedre livsbetingelserne for millioner gennem øget beskæftigelse, giver det alvorlige bekymringer for lande eller byer, som ikke har tilstrækkelig kapacitet med hensyn til infrastruktur og miljøbeskyttelse.

PhD Gillian Kennedy, analytiker hos Canadean: “I adskillige byer rundt om i verden, som for eksempel  Reykjavik, Amsterdam, Venedig, Barcelona og Zanzibar City, føles de negative konsekvenser af øget turisme allerede og har fået regeringerne til at løse problemerne, uden det går ud over indtjeningen”.

Problemet er akut i Island, som har oplevet en vækst af indkommende turisme på 163% mellem 2010 og 2015. Mens det har været positivt for Islands økonomi, har det skabt problemer i form af trængsel og forurening for de vigtigste turistattraktioner, og har givet regeringen betydelige problemer.

Ud over miljømæssige problemer er der opstået en boligkrise, der skyldes voldsom stigning i Airbnb boliger, specielt i Reykjavik, hvor der ikke er tilstrækkeligt mange hotelværelser til at tage imod de stigende turisttal.  Ifølge hjemmesiden Túristi er Airbnb udlejning i Island steget med 124% alene sidste år, hvilket har medført dramatiske stigninger i huspriserne i det centrale Reykjavík og stop for længere varende udlejning til faste beboere i hovedstaden.

“Den islandske regering har for nylig nævnt muligheden af at indføre en afgift for turisternes indrejse i landet, som så skulle bruges til bedre infrastruktur og øget hotelkapacitet.

“I Barcelona har de lokale myndigheder sagt, at man vil udstede bøder på 600.000 Euro til Airbnb og Homeaway for et tilbyde overnatningsmuligheder i boliger, som ikke har de krævede godkendelser med det klare formål at reducere overturismen i den populære spanske storby. I Venedig stammer overturismen blandt andet fra de store krydstogtskibe, som ifølge Unesco samtidig beskadiger den skrøbelige struktur i den smukke gamle kanalby”, skriver Gillian Kennedy.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.