Overvågede pyramider

Både et højt hegn og infrarøde videoovervågningskameraer skal der til for at beskytte Giza-pyramiderne ud for Cairo i Egypten mod nedbrydning og de besøgende turister mod alt for aggressive gadesælgere, skriver jp.dk.

 

Ifølge den egyptiske chefarkæolog Zahi Hawass var området ved de 5000-årige pyramider ved at udvikle sig til en ren zoologisk have, og det sættes der nu en stopper for. De nye tiltag skal sikre turisterne mod at lide overlast og samtidig overvåge, at attraktionerne kan få lov til at ligge i fred for ivrige souvenirjægere og hårdhændede pyramide-klatrere.

Skrevet af Flemming Juul