På ølferie i Europa

Et uafviseligt centrum er Tjekkiet, hvor pilsner traditionen opstod. Tjekkisk øl er verdensberømt, og tjekkerne er det folk, som drikker mest øl. Jordbund og klima er ideelle til dyrkning af humle, som er dyrket i hvert fald siden 859. 

I Prag er udvalget enormt og man bør besøge en af de traditionelle ølstuer, hvor øl serveres frisk fra fad. Det er pilsnertyperne, man bør smage, men mørkere øltyper er også fine. Ved middelalderbyen Cesky Krumlow, ligger bryggeriet Cesky Budejovice Budvar, som brygger den originale Budweiser.

Belgien kaldes øldrikkernes paradis. Her er omkring 130 bryggerier, og Belgien har den største variation af øltyper. Her brygges over- og undergæret øl, adskillige frugtøl og de krydrede, friske hvedeøl. Man skal være opmærksom på alkoholen. Flere sorter holder 6-7% alkohol, og nogle typer byder på 7, 9 eller 13%.

 

Et klassisk og stemningsfuldt øl-sted i Bruxelles er bistroen A La Mort Subite, kendt og skattet af alverdens ølentusiaster. I den lidt mere turistede, men hyggelige ende er Le Bier Cirkus, der har byens største ølkort.

Ikke mindst Tyskland byder på et væld af gode øl- og smagsoplevelser. På jagt efter øl-kvalitet er et besøg i den bayerske by Bamberg et ’must’. Byen har 150 bryggerier i en radius af 35 km. En af byens specialiteter er ’Rauchbier’ (røgøl), som får sin markante smag, fordi man røger malten inden brygningen.

Skrevet af Flemming Juul