På vej mod Unescos Verdensarvsliste

Kulturstyrelsen har modtaget en samlet og formel ansøgning fra Morsø Kommune og Skive Kommune. Målet er at få molerklinterne optaget på Unescos verdensarvsliste, hvor de kan komme i fornemt selskab.

 

55 millioner års historie kan spors i molerklinterne ved Limfjorden. Moleret lå dybt i Jordens indre indtil indlandsisen under den seneste istid skubbede lagene op i dagens lys. Leret indeholder fantastiske fossiler, nogle af jordens største krystaller og aske fra nordatlantiske vulkanudbrud. Over 180 vulkanske askelag slynger sig gennem det gule moler og fortæller som en gigantisk geologisk stregkode præcis, hvor i jordens dannelseshistorie man er. Det er et geologisk fænomen, der ikke kan opleves andre steder på Jorden.

 

Kulturstyrelsen må hvert år indstille én kandidat inden for kulturarv og én kandidat inden for naturarv. Ansøgningen sendes til Unesco, hvor der er et års behandlingstid inden det afgøres om ansøgningen imødekommes.

 

Listen rummer tre danske kulturarvssteder – Jellingstenene, Kronborg og Roskilde Domkirke og et naturverdensarvssted Ilulissat Isfjord.

Skrevet af Flemming Juul