Palmi: Jeg har skudt en halv mia. i Sterling på to måneder

Beløbets størrelse er opsigtsvækkende; Tæt på en halv milliard kroner hævder den islandske finansmand Palmi Haraldsson at have sat ind som ny kapital i det i dag konkursramte Sterling Airlines A/S. Og beløbet er vel at mærke ikke indskudt over flere år, men fra udgangen afjuli måned til udgangen af september måned i år.

 

At beløbets størrelse tiltrækker sig opmærksomhed skyldes især, at netop august og september, for del fleste flyselskaber er ”gode måneder”. Så når der i Sterling har været behov for en kapitalindsprøjtning i størrelsesorden 0,5 mia. kr., tyder meget på at flyselskabets øverste ledelse og bestyrelse turde kunne have haft en berettiget forventning om, at selskabet ikke ville overleve.

 

Beløbets størrelse skal dog, formentlig, tages med et gran salt. Samme Palmi Haraldsson var så sent som i august måned ude med en meddelelse til offentligheden om, at han var god for seks mia. danske kr., efter afhændelsen af blandt andet engelske aktiebesiddelser. Haraldssons islandske aktieselskab, Fons HF, har ikke aflagt regnskab i de seneste seks år, og offentligheden har derfor ikke har mulighed for at efterprøve finansmandens påstande om egen formue.

 

Sterling til det sidste markedsført billige billetter, mod forudbetaling. Så sent som i midten af oktober måned markedsførte selskabet således en kampagne, der lovede 100.000 flybilletter fra bare 37 euro pr. strækning.

Skrevet af Christian Peschardt