’Parat’ truer med pilotstrejke i Norwegian

norwegian piloterFagforbundet Parat har udsendt varsel om fratrædelse for 700 piloter i Norwegian i både Danmark, Norge og Sverige. Årsagen angives at være uenighed om forsikringsordningerne for de ansatte.

”Vi kan bekræfte, at vi har sendt fratrædelsesvarsel for omkring 700 piloter”, siger kommunikationschef i Parat, Arve Sigmundstad til norsk TV2.

Norwegian bekræfter modtagelsen af varslet fra Parat. De fleste uenigheder mellem flyselskabet og Parat er endt hos mæglingsmanden de seneste år.

Det vil imidlertid være langt til en eventuel strejke. Parat og Norwegian har god tid til at blive enige, da der ikke er fastsat nogen mæglingsfrist mellem parterne i denne konflikt.