Park Inn udvider

Udvidelsen kommer blandt andet til at omfatte et nyt fleksibelt plenumlokale med plads til 500 gæster til reception, 360 i stolerækker eller 260 gæster i skolestil. Lokalet kan desuden opdeles i tre mindre lokaler.

 

Øverst oppe udvides med 100 nye værelser placeret på 5. og 6. etage og nogle af værelserne vil få udsigt til Øresund. Nederst indrettes en underjordisk parkeringskælder med 73 pladser.

 

Restauranten udvides og opgraders med nye møbler. Der opføres en lobbybar, hvor drinken kan nydes inden middagen. Fællesområderne i konferenceafdelingen vil gennemgå en lettere renovering og vil fremstå i et mere nutidigt look, mens hele byggeriet får nye facader, der vil samle det nye og det gamle til en enhed.

 

Hotellet vil efter udvidelsen kunne tilbyde 297 værelser, 23 konferencelokaler, indendørs og udendørs parkering. Fitnesscenter med indendørs pool samt grønne udendørs arealer.

 

Med udvidelsen får hotellet 568 sengepladser og mulighed for at huse større arrangementer end tidligere.

Området omkring hotellet er inde i en positiv udvikling. Først åbnede metroen, der har gjort det muligt for

hotellets gæster, hurtigt og nemt, at komme til og fra både lufthavnen, Nyhavn og Strøget. Hertil kom Amager Strandpark og i 2013 åbner Danmarks Akvarium.

 

Ombygningen ventes afsluttet august-september 2011.

Skrevet af Flemming Juul

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.