Passager kræver fartgrænse for krydstogtskibe

Mit krydstogtskib sejlede alt for hurtigt. Jeg blev dårlig. Jeg fik menstruation, som jeg ikke havde haft i tre år. Jeg blev rigtig syg af den høje fart.”

Sådan sagde en kvindelig passager ved retten i Indiana, da hendes sag endnu engang kom op, efter at hun har apelleret over en afvisning tidligere.

Der foregår en juridisk strid om sagen skulle være rejst i Florida eller i hendes hjemstat Indiana. Krydstogtet med Carnival udgik fra Miami, og der er ikke oplyst noget om skibets navn udover, at det tilhører verdens største krydstogtrederi.

Hvor hurtigt skibet egentlig sejlede, normalt max 22 til 24 knob som det hurtigste, har Carnival ikke oplyst. Blot at det var en helt normal sejlads.
Det afgørende er egentlig ikke om kvinden får ret, hvad eksperter absolut ikke mener, bliver tilfældet, men om en amerikansk ret også vil fastslå, hvor hurtigt et krydstogtskib må sejle.

 

Skrevet af Ejvind Olesen