Passagerer valgte nordlys for flyrejse

nordlysNorwegians fly fra Tromsø til London blev forsinket, da passagererne hellere ville se på nordlys end flyve fredag aften.

Mange af passagerne var turister, der var kommet for netop at se dette syn og nu trak skyerne sig pludselig væk og åbenbarede nordlyset, der dansede hen over himlen og så nægtede passagererne at gå ombord.

”Det sker tit i vinterens løb”, siger Svein Idar Henriksen, driftschef i Tromsø for Avinor. ”I dette tilfælde førte det til en forsinkelse på et kvarter, men det kunne Norwegian indhente på turen til London.”

Mange af passagerne var nordlysturister, der har været i Tromsø i op til en uge uden at se så meget som et lille glimt af det specielle lys, skriver finans.dk.

Norske Dagbladet har spurgt Norwegian, om flyselskabets ansvar over for passagerer, der ikke vil forsinkes. Charlotte Holmbergh, talskvinde for selskabet, siger, at et kvarters forsinkelse sådan set ikke regnes for en forsinkelse: ”Nordlys er usædvanligt, og det er hyggeligt, at turisterne synes, at der er fint og smukt i det nordlige Norge”.