Passagervækst i september

I de seneste 12 måneder har 15 millioner fløjet med lavprisselskabet, som havde en punktlighed på næsten 91% og en belægning på 81% i september.

 

1.487.264 passagerer fløj med Norwegian i september, hvilket er 23% flere end samme måned sidste år. Den totale trafikvækst (RPK) steg med 27% og cabin factor blev 81% – tre procentpoint højere end september 2010.

 

I Norge var Norwegians punktlighed 94,6% ifølge Avinors statistik. For hele rutenettet var punktligheden 90,7%. I september i år var CO2-udslippet pr. passagerkilometer 9% lavere end i september sidste år.

Skrevet af Flemming Juul