Personalemangel har ramt Norwegian

”Ja, der har desværre været en del aflysninger den seneste tid”, siger Anne-Sissel Skånvik, der er kommunikationsdirektør i Norwegian, til Aftenposten.

”Vi har arbejdet hårdt på at få dækket behovet på de aktuelle flyvninger vi mangler besætning til, blandt andet ved at leje ekstra ressourcer. Men vi har ikke formået at dække behovet for alle ruterne, og det må vi bare beklage”.

Hun understreger, at lavprisselskabet absolut tager kunderne alvorligt, og at det aldrig er godt for selskabet at måtte aflyse.

Avisen VG kan berette om adskillige rasende passagerer, som er blevet ramt af aflysningerne. Norwegian-ansatte fortæller, at de dagligt får SMS’er med tilbud om ekstra vagter, men færre end tidligere påtager sig ekstra arbejde.

Skrevet af Flemming Juul