Peru besøger København

Machu Picchu.

Skandinaverne er konstant på udkig efter nye eksotiske destinationer, som kan tilbyde natur-, historie-, gourmet-, eventyr- og kulturoplevelser.

Det kan Peru, som desuden kan give ferieoplevelsen det ekstra ’kick’, som gør den helt uforglemmelig. Interessen for Sydamerika generelt er steget betydeligt de senere år og nu giver Peru de interesserede rejsearrangører og –agenter lejlighed  til at komme tæt på et af Sydamerikas mest fascinerende lande.

Det sker med arrangementet ’Discover Peru’ den 14. november på Hotel Admiral i København, hvor en betydelig del af landets førende repræsentanter for turismen vil være til stede.

Her bliver der mulighed for at lære mere om Peru og skabe kontakter med leverandører, som kan styrke produkterne.

Sammenkomsten starter klokken 17.30 med registrering og velkomstdrink. 17.45 er der produktpræsentation og fra klokken 18.30 workshop med speed dating. 19.50 lyder programpunktet: Raffle, vind en rejse til Peru! og klokken 20.00 er der let buffet med lejlighed til at mingle.