Piger vil storbyshoppe – fyre er til bold

”Når kvinderne rejser på weekend sammen, er temaet som oftest ’shopping’ – gerne krydret med trendy caféer og ditto restauranter, mens mændene ikke vil se så meget som skyggen af et shoppingcenter. I stedet er de til fodbolde og golfkugler”, siger udviklingschef i MyTravel Tango, Carsten Andersen.

 

Listen over de fem mest populære rejsemål for kvinderne ser således ud: 1. Paris, 2. Rom, 3. Palma de Mallorca, 4. Barcelona og 5. Madrid.

 

Mændenes mål for de forlængede weekender ser således ud: 1. Barcelona (fodbold), 2. Madrid (fodbold), 3. Palma de Mallorca (golf), 4. London (fodbold) og 5. Dublin (pubcrawl).

 

”Mallorca ligger på begge lister. Øen har super golfbaner, og Palma er blevet virkelig trendy og ligger på linje med Europas metropoler, når det gælder caféliv, restauranter og shopping”, siger Carsten Andersen.

Skrevet af web-redaktionen