Pilot havde alkohol i blodet

Den russiske havarikommission oplyser ifølge dagbladet Kommersant at det ikke kun var fejl ved en motor, der forårsagede flystyrtet i september med en af Aeroflots Boeing 737, hvor alle 88 ombord mistede livet. Myndighederne har kunnet konstatere alkohol i pilotens krop og fejl i flyveledelsen, skriver ekstrabladet.dk.

 

Det har ikke været muligt for havarikommisionen at fastslå i hvilken grad flykaptajn Rodion Medvedev var påvirket, men den båndede samtale i cockpittet viser, at han var for utilpas til at styre flyet.

 

Rapporten afslører ligeledes fejl i flyvelederens instrukser til flyet og at flyet var behæftet med tekniske fejl.

Skrevet af Flemming Juul