Plan om tog med 200 km/t

Ifølge Jyllands-Posten står der i et udkast til investeringsplanen at rejsen mellem København, Odense, Århus og Aalborg højst må vare en time pr strækning, og det kræver hastigheder på 200 km/t, skriver borsen.dk.

Det undersøges hvordan man kan øge hastigheden mellem København og Ringsted til 200 eller 250 km/t. På strækningen Odense-Århus skal skinnerne på Vestfyn og i Østjylland udbedres og der skal opføres en ny togbro over Vejle Fjord.

 

Projektet kan være gennemført mellem København og Odense i 2017, mellem Århus og Aalborg i 2015, mens den mellemliggende strækning er så kompliceret, at planer herfor først skal være klar i 2012.

Skrevet af Flemming Juul