Pluk nytårsøsters i Vadehavet

Her er det muligt at deltage i østersture, hvor man selv plukker sine østers. Årets sidste tur er den 31. december, så hvorfor købe importerede østers til nytårsmiddagen, når man kan hente dem helt friske direkte fra sandbankerne ud for Ribe, Rømø og Fanø?

 

Østers er blevet en populær spise nytårsaften. Langt størstedelen af de østers, der indtages ved landets middagsborde, kommer dog fra Frankrig, og de færreste kender til danske østers. Ikke desto mindre bugner Sydvestjylland af den eftertragtede delikatesse.

 

Siden 1996 har man kunnet finde Stillehavsøsters i Vadehavet, hvor bestanden i dag er på cirka 11.000 ton. De op til 30 centimeter store østers kommer til syne ved lavvande, hvor de kan håndplukkes direkte fra sandbankerne. Til det formål arrangeres guidede ture med naturvejledere, som viser deltagerne sikkert ud til

østersbankerne. Her kan de fylde lommer, poser og rygsække med alle de østers, de har lyst til ­ til eget forbrug.

 

Dette års sidste tur finder sted ud for Fanø den 31. december klokken 12.00. Turen varer to timer og koster 100 kroner for voksne og 25 for børn.

Skrevet af Flemming Juul