Plus for Land & Leisure

Virksomheden omsatte 273,2 millioner kroner, og resultatet af primær drift blev 31,5 millioner, mens resultat før skat blev 31,0 millioner kroner, skriver epn.dk.

 

Virksomhedens egne meldinger om forventningerne til årsregnskabet lød senest på en forventet omsætning på 272 millioner kroner, et overskud på driften på 28-30 millioner og overskud før skat på 27-29 millioner kroner.

 

I en foreløbig regnskabsmeddelelse hedder det blandt andet, at opjusteringen kan henføres til forbedrede resultater for datterselskabet DanCenter og til en betydelig forbedring af moderselskabets finansieringsomkostninger.

Skrevet af Flemming Juul