Plus og minus for Norwegian

Det fremgår af lavprisselskabets kvartalsregnskab, som også viser, at omsætningen blev godt to milliarder norske kroner, en vækst på 7%. Til gengæld blev nettoresultatet efter skat blev et minus på 134 millioner kroner i Q2, et resultat der var stærkt påvirket af flystop på grund af askeskyerne.

 

”Resultatet for andet kvartal er som ventet stærkt påvirket af det lukkede luftrum i foråret og den usikkerhed, som myndighedernes gentagne åbning og lukning skabte blandt de rejsende. Samtidig har security-strejken i Norge påvirket trafikken. Norwegian har haft et direkte tab på 100 millioner kroner som følge af det lukkede luftrum og estimerer et yderligere indirekte tab på omkring 100 millioner som følge af lavere salg og lavere priser efter luftrummets lukning,” siger adm. direktør Bjørn Kjos.

 

”Vi formår at holde en fast kurs mod lavere omkostninger og øget konkurrencedygtighed. Vi har 760 millioner kroner mere på kontoen i år i forhold til samme tid sidste år, hvilket er et godt udgangspunkt med hensyn til konkurrencesituationen og vores investeringer i nye fly,” siger han.

 

Norwegian udfaser sine ældre Boeing 737-300 flere år tidligere end planlagt og øger antallet af nye Boeing 737-800. I 2011 og 2012 vil selskabet øge flåden med tre nye, leasede maskiner ud over de 70, som allerede er bestilt.

Enhedsomkostningerne er reduceret fra 2009 til 2010, og er nu nede på 34 norske øre, eksklusive brændstof. Askeskyerne bidrog med ca. 2 øre i øgede omkostninger, så den underliggende enhedsomkostning blev 32 øre i andet kvartal – 15% lavere end samme periode sidste år. Norwegian vil med nye og større fly få en mere effektiv drift og dermed reducere enhedsomkostningerne yderligere.

Skrevet af Flemming Juul

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.