Pokémon Go på feriehoteller

pokemonGoHuntFænomenet Pokémon Go får nye brugere hver dag. Spies er også hoppet på vognen og lancerer spillet som en ny aktivitet på to af selskabets SunConnect Resorts i Tyrkiet og Grækenland.

”Interessen for Pokémon Go har været enorm siden dillen blev lanceret i Danmark i juli. Vi tilbyder et lokalt tilpasset spil på to af vores SunConnect Resorts, hvor aktiviteten er i tråd med konceptet og hvor vi arrangerer flere digitale aktiviteter, som GPS-baserede skattejagter”, siger kommunikationschef Torben Andersen.

Snart vil flere af Spies syv SunConnect Resorts tilbyde aktiviteten. Deltagerne bruger deres egne mobiltelefoner – dog uden at spillet er forbundet med omkostninger. Pokémon er en sammentrækning af ordene Pocket og Monster.