Populært med løbeferier

Bravo Tours - Mallorca High FiveDe 50 pladser på Bravo Tours første løbeferie på Mallorca i maj 2014 er solgt på rekordtid og en fjerdedel af pladserne på en ekstra rejse i samarbejde med DGI er revet væk.

”Vi har i en årrække sendt cykelturister til Mallorca, så det er oplagt at arrangere noget for løberne. Mallorcas nordøstlige hjørne med de smukke landskaber er en perle til formålet”, siger Bravo Tours’ adm. direktør Peder Hornshøj.

Bravo Tours løberejser har base i Puerto Pollensa, hvor smukke, gamle romerske og mauriske byer med smalle, blomsterduftende gader ligger i løbeafstand.

Løbeferierne henvender sig til motionister, der hen over ugen kan klare 60 km løb på fem etaper i et krævende, smukt landskab. Fra DGI deltager Anne Brolin Gade, Marianne Ahrenkiel Søgaard, Henrik Mikkelsen, Lars Sloth og Hanne Fejerskov som løbeguider.