I forbindelse med en konference i London for institionelle investorer, understregede han, at koncernens forventninger er, at man kommer styrkede ud af den nuværende krise, som hænger sammen med den globale økonomiske afmatning og den betydelige stigning i brændstofpriser.
Samtidig bekræftede han koncernens mål for indeværende finansår, som lyder på et driftsoverskud i størrelsesordenen én milliard Euro.
Jean-Cyril Spinetta forventer, at brændstofpriserne fortsat vil ligge på et højt niveau og han understregede vigtigheden af at tilpasse organisationen til de ændrede betingelser. Mens Air France-KLM har sikret sig de bedste brændstofpriser på det europæiske marked, vil deres betydning blive reduceret med tiden. Derfor har koncernen besluttet at gå i gang med en strukturtilpasning, som skal understøtte det ’Challenge 10’ program, som allerede er i gang.
Formålet med det nye tiltag er at fastholde et komfortabelt overskud på trods af de fortsat høje brændstofpriser. Både Air France og KLM arbejder på at finde de rette midler til at nå målet så hurtigt som muligt.