PR-video forklarer Norwegians holdninger

Bjørn Kjos.

Bjørn Kjos.

LUFTFART: Norwegian er under kritik for at oprette baser i f.eks. Spanien og andre steder i udlandet, hvorfra det kan producere billigere flysæder end med skandinaviske lønninger. Selskabet lancerer nu en kort PR-film som forklarer politikken.

Norwegians strategi for at sikre konkurrencekraft i fremtiden er ny flyflåde, effektivisering og international ekspansion, hedder det fra selskabet.

Mange har sat spørgsmålstegn ved de veje, selskabet går, en udvikling Norwegian mener, er nødvendig for at være konkurrencedygtig og dermed etablere nye arbejdspladser, medgiver selskabet – som dog næppe kun tænker på skandinaviske arbejdspladser.

Den korte film på 10 minutter forklarer selskabets strategi og indeholder interview med bl.a. en uafhængig kilde, en norsk luftfartsprofessor, samt kommentarer fra koncernchef Bjørn Kjos og bl.a. spanske medarbejdere i Norwegian.

Videoen kan ses via dette link:

https://publisher.qbrick.com/Embed.aspx?mcid=DC38A5AF3A843D1A&width=960&height=540&as=0&fs=1&rp=0&cb=1&il=0&sp=0&db=0&ct=0&mni=0

Norwegian har ifølge egne oplysninger 331 ruter til 120 destinationer i primært – i Danmark har selskabet 11 af sine foreløbig 73 fly og betjener op til 50 ruter. Sidste å havde selskabet 17,7 mio. passagerer i 2012, ca. 15 pct. på dets danske ruter.