Pres på for danske højhastighedstog

Launching Of A High-Speed Line Between Shanghai And HangzhouOverborgmestrene i både Hamborg og København ønsker en ændret linjeføring, så rejsetiden mellem byerne kan halveres.

”Vi skal være ambitiøse. Ellers bliver vi en blindtarm eller udkantsregion i Europa”, siger Københavns overborgmester, Frank Jensen, til P1 Dokumentar. Kravet om højhastighedstog kommer fra STRING, som er et samarbejde mellem København, Hamborg, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Skåne og Slesvig-Holsten. Her mener man, at rejsetiden mellem de to storbyer højst må være to en halv time, hvilket er en halvering.

Ønsket bakkes op af professor i geografi ved Københavns Universitet, Christian Wichmann-Matthiessen: ”Det nærmer sig en skandale, at Danmark ikke vil have højhastighedstog som alle andre lande. Rygraden i Når Femern-forbindelsen åbner i 2022, bliver det med max-hastigheder på 200 km/t, og så kommer turen til Hamborg aldrig under tre timer”.

Højere hastigheder på 250 km/t kræver nye spor. Det kunne være langs motorvejen så langt færre blive generet af den forøgede passager- og godstrafik på skinnerne.

Det er en dyr løsning og politisk besværligt, at ændre forliget om Femern-forbindelsen fra 2008, men det kan nås endnu, mener Frank Jensen.

Den formelle beslutning i Folketinget bliver taget til efteråret eller først i 2015.