Propellen røg af passagerfly i luften

SAAB 340 fra Regional Express. Arkivfoto.

Propellen røg af et australsk passagerfly af typen SAAB 340 og tvang flyet til nødlanding. Ved et mirakel ramte den løsrevne propel hverken vingen eller halen på flyet.

Ifølge Sydney Morning Herald havde flyet 16 passagerer og tre besætningsmedlemmer ombord og befandt sig omkring tyve kilometer fra lufthavnen i Sydney, da propellen til piloternes store forbløffelse forsvandt op over vingen. Kort inden havde piloterne mærket vibrationer og skulle netop til at slukke den ene motor.

”De var en hårsbredde fra en katastrofe. Jeg fatter ikke, hvordan propellen kunne ryge af uden at ramme flyet”, lyder det ifølge ekstrabladet.dk fra Paul Cousin, præsident i Licensed Aircraft Engineers Association.

Han har stor ros til piloterne, som overvandt chok’et og derefter fik flyet til at glide ned på landingsbanen i Sydney Airport.

En talskvinde fra flyselskabet Regional Express oplyser, at selskabet stadig undersøger, hvad der kan være årsag til fejlen.

Politiet opfordrer borgere i den sydvestlige del af Sydney til at rapportere, hvis de finder den manglende propel. Den kan formentligt kaste lys over hvorfor, den brækkede af midt under flyvningen.

x

Læs Også

Turismenyheder.dk skriver

Hotellers indtjening presset – Rygepolitik på skilte overalt – Tivoli fik overskud – Kulturforlig på plads – Arne Jacobsen i Kolding – Eminem i Parken

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.