Protest mod britisk rejseskat

De var samlet til topmøde arrangeret af FNs World Tourism Organisation, hvor organisationens generalsekretær Taleb Rifai opfordrede den engelske regering til at genoverveje den nye rejseskat, som han understregede ikke er noget miljømæssigt tiltag men udelukkende vil påvirke udviklingen negativt.

 

”Den britiske regering er skizofren. Den påstår sig forpligtet til at fremme udviklingen i fattigere lande, samtidig med, at den indfører en skat, som er et voldsomt tilbageslag for disse landes udvikling”, sagde han.

 

“Turisme er den bedste metode til at overflytte økonomiske midler fra rige til fattige lande, hvor turistindtægterne fordeler sig på de fleste samfundslag, men APD rammer lige netop denne kapitaloverflytning samtidig med, at den skader Englands egne turoperatører”.

 

”Holland var i færd med at indføre en lignende skat, men trak den hurtigt tilbage. Thailand har reduceret sine lufthavnsskatter med 50% og Egypten overvejer noget tilsvarende”, sagde han.

Skrevet af Flemming Juul