Skibet fik et usædvanligt lavt resultat, da US Centers for Disease Control and Prevention aflagde et uanmeldt kontrolbesøg i juni. Ifølge presseforlydender i USA skal der blandt andet være fundet kakerlakker i fødevarelagrene, menneskehår i en ismaskine og beskidt vand i en pool
De mange fejl i rapporten betød, at QM2 opnåede et resultat på 84 point ud af 100, hvor der skal mindst 86 point til at blive godkendt.
Cunard siger i en kommentar, at skibet under tidligere inspektioner har scoret over 95 point og i tre tilfælde scoret 100 point. Det dårlige resultat tidligere på måneden stammer ifølge rederiet alle fra et mindre område på skibet og alle klagepunkter er straks rettet. Samtidig har man reorganiseret den interne kontrol og rederiet er overbevist om, at noget lignende aldrig forekommer igen.

STANDBY.DK Nyt om rejser

