Queen of Scandinavia chartres ud

Charteraftalen træder i kraft 15. april og er indgået med Inflot Cruise and Ferry Ltd. i Skt. Petersborg. Det er meningen, at skibet skal sættes ind på ruten fra Skt. Petersborg og Helsingfors, skriver epn.dk.

Der er samtidig indgået en aftale mellem DFDS Lisco og Inflot Cruise and Ferry Ltd. med hensyn til bemanding og teknisk vedligeholdelse af passagerskibet i charterperioden.

Queen of Scandinavia er blandt andet kendt fra ruten mellem København og Oslo og senest fra ruten mellem Bergen og Newcastle. Da denne rute blev lukket i september 2008 blev skibet benyttet til hotelskib, og har også været oplagt.

Skrevet af Flemming Juul