Regeringen forlænger grænsekontrol

lande grænseNu gælder den danske grænsekontrol frem til 3. februar. Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne roser beslutningen, men kræver mere handling fra regeringen.

Den danske regering har besluttet at forlænge grænsekontrollen til Tyskland med 20 dage, skriver Berlingske.

”Der er stadig risiko for, at illegale udlændinge vil ophobe sig i Danmark”, skriver Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet i en pressemeddelelse. ”Trykket på EUs ydre grænser og antallet af migranter og flygtninge, der rejser mod nord, er fortsat stort. Derudover har Sverige forlænget sin grænsekontrol mod Danmark, og den svenske ID-kontrol er fortsat i kraft”, hedder det.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg: ”Vi har i regeringen fulgt situationen nøje, og vælger at forlænge grænsekontrollen mod Tyskland. Ikke med glæde, for grænsekontrol hæmmer den frie bevægelighed”.

Omkring 200 personer er blevet afvist ved grænsen til Tyskland, hvor 42 tirsdag søgte om politisk asyl i Danmark.