Regeringen overtager Aerolinas

Regeringen køber alle Marsans aktier i Argentinas største flyselskab, hvilket er et led i en statslig overtagelse af flere vigtige nationale virksomheder som postvæsen, vandforsyning og togtrafik. Prisen på aktierne skal nu gennem nærmere undersøgelser endeligt fastsættes.

 

Regeringen har ligeledes presset en række udenlandske selskaber til at sælge deres aktier i vigtige virksomheder i energisektoren til lokale forretningsfolk.

 

Aerolineas og søsterselskabet Austral har været plaget af adskillige strejker og klager over dårlig service og selskabernes gæld er steget til USD 890 millioner på trods af statsstøtte til jetbrændstof.

 

Marsans købte Aerolineas i 2001 da flyselskabet gik konkurs, men i dag roser fagforeningerne regeringen for overtagelsen af selskabet, som står for 80% af indenrigstrafikken og har 9.000 ansatte.

Skrevet af Flemming Juul