Regnskabsrod hos Diana Jagtrejser

Det bliver nu endnu vanskeligere at få ryddet op i det kriseramte rejsebureau Diana Jagtrejser A/S, og det First North-noterede moderselskab DTG Sweden AB. Det skriver Børsen i dag.

 

Bureauet står med en livstruende krise, og både direktør og bestyrelsesformand har forladt den sænkende skude. Likviditeten er hårdt presset, hvilket har fået Rejsegarantifonden til at følge redningsplanerne tæt.

 

I en pressemeddelelse oplyser DTG Sweden, at der er væsentlige efterslæb i Diana Jagtrejsers bogføring, og derfor er der ikke det store overblik over situationen på nuværende tidspunkt. Bestyrelsen vil nu forsøge at få det nødvendige overblik til at navigere i situationen.

 

Selskabet snarest indkalde til ekstraordinær generalforsamling for at vælge en ny bestyrelse, der skal udpege en ny direktør og udarbejde »en gennemgribende kort- og langsigtet fremskridtsplan«. Denne plan skal bl.a. vende selskabets negative udvikling og styrke likviditeten med »en nødvendig kapitaltilførsel«.

 

Ifølge Adam Cowburn der udgør den resterende bestyrelse sammen med Johan von Kantzow. er der allerede blevet spyttet nogle penge i kassen til at holde selskabet ?ydende her og nu, og der er angiveligt mere på vej.

 

»Der er allerede indskudt et beløb, og vi har ?ere kontanter stand-by, men det er et åbent spørgsmål, hvor mange der er brug for,« lyder meldingen.

 

»Men jeg vil gerne fastslå, at selskabet i mine øjne ikke er på vej mod konkurs, og de primære aktionærer er klar med mere kapital,« siger Adam Cowburn.

 

Ifølge Adam Cowburn er det ejerkredsen bag selskabet Lupus Ehf, der skyder frisk kapital ind. Ifølge seneste aktionærfortegnelse fra selskabet ejer Lupus 17,1 pct. af DTG Sweden og ejes af en gruppe investorer med bl.a. Gunnar Nielsson i kredsen.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen