Hoteller og campingpladser flittigst i rejsebranchen til at støtte lørdagens landsindsamling Knæk Cancer. Der kom 137 mio. kr. i den landsdækkende raslebøsse – over 25 bidrog fra rejsebranchen.
137,6 millioner kroner blev det officielle resultat efter lørdagens TV 2-sendte landsindsamling fra Royal Stage i Hillerød.
Hér bidrog fra private og virksomheder med de mange bidrag, der gav det samlede resultat. Pengene, der samles ind via Knæk Cancer-showet, bruges til forskning i bedre opsporing, nye behandlinger og støtte til mennesker, der lever med og efter kræft.
Det skriver Kræftens Bekæmpelse og TV 2 i en pressemeddelelse. I den siger Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør, Jesper Fisker:
”Jeg er blæst bagover af det fællesskab, vi ser under Knæk Cancer. Midt i en tid præget af kriser og konflikter er det stærkt at opleve, hvordan Danmark står sammen om kræftsagen.”
Og TV 2-redaktør Peter Toldberg Gamborg siger: ”På TV 2 er vi glade for – både i særudgaven af ”Vild med dans” og i ”Knæk Cancer – et show for sagen” – at være med til at starte samtaler om kræft, sætte fokus på fællesskabet og åbne op for de svære samtaler – alt sammen for at ingen skal føle sig alene med sygdommen.”
De mange bidrag
De tre største Knæk Cancer-bidrag kom fra Ole Kirk’s Fond (tre millioner kroner), mens der var én million kroner fra såvel Christian Estrup Management og K G Hansen & Sønner.
Med håbet om, at Standby.dk ikke har overset nogen fra rejsebranchen i opgørelsen, kom der, nævnt alfabetisk og stavet som bidragyderne fremgår af listen fra Knæk Cancer disse bidrag fra rejsebranchen til Knæk Cancer 2025:
De tre største bidrag fra rejsebranchen kom fra Comwell Hotels (50.000 kroner), Hotel Koldingfjord (29.792 kroner) og Plesners Badehotel & Maskinrummet (28.000 kroner)
Andre rejsebranchebidrag på over 10.000 kroner kom fra Djurs Sommerland (25.000 kr.), Feriepartner Marielyst gav 2×11.111 kroner, Absalon Hotel i København og Skiveren Camping, begge hver 15.000 kroner.
Fra Vilcon Hotel og Konferencegaard var der 14.880 kr., Hou Strandcamping bidrog med 12.500 kr., Kongshøj Strand Camping (11.795 kr.), Restaurant Maagen Assens (10.100 kr.) og Restaurant Nordby Fanø (10.007 kroner)
Disse gav hver 10.000 kroner:
Nævnt alfabetisk: Alfa Travel, City Biludlejning, Dalby Hotel & Restaurant Bregnen, Danhostel Copenhagen City, Ertebølle Strand Camping, Globus Jagtrejser, Grenaa Strand Camping, Hotel Marie i Skagen, Kattegat Strand Camping og Kiltferie.
Der var også 10.000 kroner fra Mangaard Travel Group, Markens Klub Københavns Lufthavn, Oscar Biludlejning, Provacances Feriehuse, Strandhotel Balka Søbad og Østre Færge Orø.
Hele listen med bidragsydere over 10.000 kroner kan ses via dette link.
Relaterede artikler:
Rejsebranchen gav mere til Danmarks Indsamling

STANDBY.DK Nyt om rejser


