Rejsebureau-pige fængslet for at tippe indbrudstyve

Kvinden blev fredag varetægtsfængslet i Københavns dommervagt for at fortælle to medsammensvorne om rejsende ude af landet.

 

En kvinde fra den anholdtes arbejdsgiver krævede gentagne gange ved grundlovsforhøret, at retten skulle forbyde, at navnet hendes rejsebureau kan offentliggøres.

 

Ifølge de foreløbige oplysninger har den nu fængslede 28-årige i to sager medvirket til indbrud i nordsjællandske Espergærde og Farum, mens familierne var på rejse. Desuden mener politiet, at kvinden forsynede de to indbrudstyve med andre adresser på ferierejsende, skriver Politiken.

 

De to mænd blev fængslet i sidste uge. Inden dørene blev lukket, nægtede kvinden sig skyldig.

 

Skrevet af Redaktionen