Rejsebureauer overser mulighed for støtte til vækst

“Væksthusene tilbyder rådgivning og virksomhedssparring samt adgang til netværk af rådgivere, der kan hjælpe dem skabe vækst og implementere vækstplaner,” siger René Andersen (foto), indehaver af konsulentvirksomheden Travelbiz, som er specialiseret i rådgivning til rejsebranchen.
 
René Andersen: ”Startvækst henvender sig til iværksættere, der f.eks. vil opdyrke nye markeder, produkter og ansætte flere medarbejdere og skabe større indtjening. Sammen med konsulenter kortlægger Væksthusene virksomhedens vækstmuligheder og finansierer en stor del af omkostningerne til rådgivningen. Jeg har rådgivningsopgaver finansieret af væksthusene, og er overbevist om, at mange i rejsebranchen har overset muligheden for næsten gratis rådgivning fra Startvækst.”
 
René Andersens nystartede konsulentvirksomhed, Travelbiz, har netop aflagt sit første årsregnskab med overskud på kr. 363.000.

 

“Det er jeg meget tilfreds med. Jeg har også fået løn af selskabet. Det tager tid at komme rigtig i gang og flere af de projekter, jeg arbejder med, tager rigtig lang tid. Dels arbejder jeg med nogle virksomhedsoverdragelser, men en del af min tid går med rådgivning til mindre rejsebureauer,” siger René Andersen og tilføjer:

 

”Jeg har fire private investorer, som gerne vil købe mindre rejsebureauer. Vi har været i dialog med flere, men hvis nogen gerne vil afhænde deres rejsebureau, er jeg i kontakt med potentielle købere.”

Skrevet af redaktionen