Rejsegaranti fuld af huller

Hensigten med lovforslaget fra økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen er en bedre sikring af danskerne, hvor de i dag kun er dækket ved køb af pakkerejser, skriver epn.dk.

 

Ifølge forslaget kommer garantien kun til at dække, hvis flyrejsen købes hos et selskab med kontor i Danmark. Hertil siger Claus Jørgensen, trafikpolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, at kunderne kan købe flybilletter på en .dk side i forvisning om, at det er et selskab med kontor i Danmark, selv om det ikke er tilfældet, og så er de ikke dækket ved en konkurs. Han kritiserer også, at lovforslaget ikke medtager rejser med bus, tog eller færge.

 

Han forstår ikke, at lovforslaget ikke tager det hele med. Han mener, der er alt for mange huller, hvor kunderne med rimelighed kan tro, de er dækket uden at være det.

Skrevet af Flemming Juul