Rejsekaos truer ved tvungen ferie

Kommunikationschef hos Apollo, Rikke Koks Andreassen, siger til business.dk, at det langt fra er en ønskværdig situation for børnefamilier og for rejsebranchen.

 

De tvungne ferieuger er et resultat af mere end en fordobling af ’lukkedagene’ til 19, hvor der i 2010 ’kun’ var ni lukkedage. Mange børnefamilier vil forsøge at sikre sig en ferierejse i ugerne 29 og 30.

I Københavns Kommune vil 36.000 børnefamilier blive berørt af daginstitutionernes tvungne ferie. Statistisk vil 7.200 af dem bestille en charterferie – hovedsageligt i uge 29 og 30.

 

Den stigende efterspørgsel i de to sidste uger i juli vil desuden presse priserne yderligere op, lyder det fra Apollo.

Skrevet af Flemming Juul