Rejsekortet får frist til jul

rejsekortRejsekortet skal løse 15-16 vigtige emner inden jul, siger transportminister Magnus Heunicke: ”Vi har givet rejsekortet indtil jul til at præsentere en oprydningsplan, og så må vi se, om vi politisk synes, det er nok”.

Rejsekortet har blandt andet et problem med, at det er bøvlet for dem, der skifter dankort, at koble det til optankning af rejsekortet, hvis de vil gøre dette som selvbetjening: ”Det bliver løst til februar”, siger direktør Bjørn Wahlsten i Rejsekort A/S, skriver dr.dk.

På tirsdagens møde skulle selskabet forklare, at det over 800.000 gange er registreret, at brugere ikke har tjekket ud med kortet. Det medfører en såkaldt ’dummebøde’ 50 kroner for rejsen: ”Der er stadig for mange helt fundamentale problemer med rejsekortet”, lyder det fra transportministeren.

Magnus Heunicke nævner, at rejsekortet i sin fysiske form kan overhales af den teknologiske udvikling: ”I løbet af de næste år kan det være, at vi slet ikke vil bruge rejsekortet mere, men i stedet bruge vores mobiltelefon. Det er teknologien sådan set klar til”.