Rekord for cruisepassagerer i Barcelona

Europas største krydstogthavn havde otte krydstogtskibe ved kaj på samme tid – herunder Royal Caribbeans Liberty of the Seas, som har plads til 4.500 passagerer.

 

Sammenlagt er 1,3 millioner passagerer gået ombord eller gået fra borde i de første syv måneder af 2011, hvilket er en vækst på 16% i forhold til den tilsvarende periode sidste år.

 

Til og med juli i år har havnen modtaget 451 anløb af krydstogtskibe – 21 flere end i samme periode sidste år.

Skrevet af Flemming Juul