Rekordår for Aalborgs multihus

524.086 gæster gik gennem dørene til Nordjyllands største kultur- og mødested til 1.354 arrangementer inden for musik/teater, møder/kongresser og messer/udstillinger.

 

”Tallet for 2011 dækker over en stigning på mere end 20% i forhold til besøgstallet for 2010, hvor vi havde 435.270 gæster. Vi har dermed slået vore egne hidtidige rekorder med flere længder, og kun 2008 kom

i nærheden af rekordtallet med ca. 1.000 færre gæster”, siger direktør Ernst Trillingsgaard.

 

Der var flest besøgende på kulturområdet med 156.027, fulgt af udstillinger og messer med 144.597, samt møder og kongresser med 123.122. Til andre aktiviteter kom 101.160 gæster på besøg.

 

Blandt andet Cirkusrevyen kom på besøg og formåede at tiltrække 12.000 gæster til de populære forestillinger.

Skrevet af Flemming Juul