Rekordår i Lalandia

”Det er glædeligt at vores forventninger til året blev indfriet. I foråret øgede vi antallet af feriehuse, så det samlede antal nåede op på lidt over 1.500. Især juli med mere end 200.000 overnatninger var en god måned, men vi har også haft flotte besøgstal i de øvrige måneder. Det hænger naturligvis sammen med, at vi kan tilbyde en vejruafhængig ferieoplevelse for hele familien, og at man ikke behøver at rejse langt sydpå for at få varme. Ud over danskere, er det især gæster fra Norge og Sverige, der fylder godt op i sengene”, siger Jan Harrit, adm. direktør i Lalandia. 

”Vi har også store forventninger til 2011. Det bygger blandt andet på, at vi øger vores kapacitet i Billund med yderligere 50 feriehuse, der står klar til sommer, ligesom et rekordhøjt antal brugere (555.574) besøgte Lalandias hjemmeside i december for at lade sig inspirere til en ferie i 2011”, slutter Jan Harrit.

Skrevet af Flemming Juul