Spanien nåede et rekordhøjt antal udenlandske turister på over 34 millioner i perioden fra januar til og med juli – en vækst på 2,9% i forhold til samme periode sidste år.
Juli blev også i sig selv en rekordmåned med 7,9 millioner internationale turister, hvilket ligeledes udgør en vækst på 2,9%.
Storbritannien er største leverandør af udenlandske turister og her var væksten 4,3%. Nummer to er Tyskland med en vækst på 16,1% og nummer tre Frankrig med en vækst på 15,1%.
I perioden fra januar til og med juli har der været nedgang i pakkerejserne med 1,3% og vækst i de individuelle rejser med 6,3%.
I juli kaprede Catalonien over 2,1 millioner udenlandske turister og blev Spaniens mest besøgte turistdestination med en vækst på 3,1% og 26,7% af alle internationale turister i Spanien.