Rekordår for Norwegian

Norwegian satte passagerrekord i 2016 med 29,3 millioner rejsende og en belægning på 88%. Lanceringen af 34 nye ruter og vækst i langdistancetrafikken bidrog betydeligt til væksten.

Norwegians 2016 var præget af god passagerudvikling, indfasning af mange fabriksnye fly og høj belægning. I alt fløj 29,3 millioner passagerer med selskabet, hvilket er 3,6 millioner flere end året før.

Norwegian fik leveret 21 nye fly og lancerede 34 nye ruter – hovedsageligt i markeder som USA, Spanien og Storbritannien. På årsbasis var belægningen 88% mod 86% i 2015.

I december fløj 2.145.043 passagerer med Norwegian, hvilket er 20% flere end samme måned forrige år. ASK var på 29% og RPK på 31% i årets sidste måned. Belægningen var 84,6% en forøgele med 1,3 procentpoint.

”Trafiktallene viser, at vores globale strategi er i færd med at manifestere sig, og at vores konkurrencekraft styrkes. Eksempelvis har flyene mellem Paris og flere byer i USA stort set været helt fyldte. Kort- og langruterne komplementerer hinanden på en god måde, hvor omkring 30% af vores passagerer på langdistance også benytter det europæiske rutenet på samme rejse”, siger koncernchef Bjørn Kjos.

”I december har rejselysten været stor både i Skandinavien, Europa og USA. Vores caribiske ruter er blevet godt modtaget, særligt blandt vores amerikanske rejsende, som flyver fra Boston, New York og Baltimore/Washington til de fransk-caribiske øer Martinique og Guadeloupe”, tilføjer Bjørn Kjos.