Rekordbesøg i Egypten og Mexico

Ifølge Apollo er der på nuværende tidspunkt solgt 30% flere Egypten-rejser end på samme tidspunkt sidste år, mens Star Tour allerede nu melder alt udsolgt på sine rejser til Mexico.

”Egypten sprænger alle rammer i år. Vi indsætter ekstra fly til vinter med første flyvning dagen før jul og sæsonen ud, og der kan blive tale om flere ekstra fly. Efterspørgslen er højere, end vi har kunnet forudsige. Også vores nyhed ud til Det Røde Hav, Marsa Alam, hvor vi flyver til, har danskerne taget til sig”, konstaterer Kevin Knudsen, salgschef hos Apollo. 

Apollo har i løbet af de sidste par år mere end fordoblet det totale oplæg på Egypten og tilbyder nu 17.000 rejser.

 

 Hos Star Tour melder man alt udsolgt til Mexico den kommende vinder.

 

”Allerede nu, længe inden første afgang, må vi melde alt udsolgt, da efterspørgslen har overgået vores vildeste fantasier. Det er atypisk for et ”nyt” rejsemål, og nu arbejder vi hårdt på at fordoble kapaciteten til næste vinter”, fortæller Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

 

Denne vinter rejser over 2.000 danskere med Star Tour til området omkring Playa del Carmen og Cancun.

Skrevet af Flemming Juul