Rekorder i Bella Center

Fremgangen på 63 % i omsætningen og 50 % i overskuddet i forhold til 2008 påvirkede også besøgstallet for 2009, der satte rekord med 1.235.000 i Bella Center og datterselskabet Forum.

 

”Rekordåret er kulminationen på et årti, hvor vi har investeret en halv milliard kr.,” siger Bella Centers adm. direktør, Arne Bang Mikkelsen (foto), og tilføjer:

”Bella Center har en størrelse, der kan måle sig med de nærmeste konkurrenter i Europa. Det betyder, at vi er et attraktivt valg for store internationale kongresser.”

 

Bella Center lagde sidste år bl.a. hus til to medicinalkongresserne med 13.000 og 7.000 delegerede, den olympiske IOC kongres samt FN’s klimatopmøde, COP15. I alt havde Bella sidste år 54 større kongresser, bl.a. store publikumsudstillinger som Ferie i Bella.

 

Næste forår åbner Bella Center sit firestjernede, 814-værelser store Bella Sky – Nordens største hotel.
Bella Center planlægger også en genopførelse af Østhallen – og måske den længe efterlyste multihal.

 

Skrevet af Redaktionen