Rekordtidlig skipremiere i Norge

15 alpine skianlæg åbner i weekenden takket være minusgrader og gentagne snefald.

Det handler om premiere for Hemsedal, Geilo, Kvitfjell, Trysil, Gaustablikk, Vierli, Hummelfjell, Golsfjellet, Haukelifjell, Bjorli, Oppdal, Vassfjellet, Steillia i Bardu og Målselv Fjellandsby, hvor de fleste alpine pister ventes at stå færdigpræparerede.

”Der har været optimale forhold for produktion af kunstsne samtidig med, at det har sneet en hel del. At hele 15 anlæg ser ud til at kunne åbne første weekend i november bliver i så fald historisk”, siger Torkel Karoliussen på Skiinfo.no.

Topentusiasterne har gennem et par uger fået behovet dækket med store mængder af puddersne i Fjordnorge og langrendsløberne har allerede flere gode destinationer at vælge imellem.