Rent vand til Afrika

90 millioner liter rent drikkevand til nogle af Afrikas fattigste var resultatet af kampagnen i 2010. En overvældende succes, der fortsætter i 2011 med endnu højere ambitioner.

 

Hvert 15. sekund dør et barn i Afrika på grund af mangel på rent drikkevand. Det tal kan halveres, hvis børnene får rent vand, og derfor lancerede Kildevæld kampagnen 3literrentvand i 2010. Hver gang man køber en flaske Kildevæld, donerer man automatisk tre liter rent drikkevand til Afrika. 

 

  Bravo Tours, der arrangerer safarirejser, går nu med i kampganen med en donation for hver safari, der sælges.

 

”Som rejsearrangører i Afrika oplever vi, at både voksne og børn er nødt til at hente vand langt fra deres hjem, og mange bliver syge, fordi de ikke har mulighed for at rense vandet. Kildevælds kampagne er en direkte hjælp til de nødlidende, der selv kan rense vand ved hjælp af sugerøret LifeStraw. Vi har set, at metoden virker, og derfor støtter vi kampagnen”, siger salgs- og marketingdirektør Stig Bundgaard, Bravo Tours.

 

Målet for 2011 er at skaffe mindst 110 millioner liter rent drikkevand.

Skrevet af Flemming Juul