Regeringen lægger op til, at lønmodtagere der brækker en arm eller får Roskildesyge i løbet af deres ferie, vil kunne kræve erstatningsferie, skriver avisen.dk.
Det er opfølgning af en dom fra EU-domstolen i 2009, som fastslog, at hvis ferien mister ’sit rekreative formål’, skal lønmodtageren have ret til en erstatningsferie. Dommen førte dog ikke til ændringer i Danmark dengang, men nu er det i støbeskeen hos Europaminister Nicolai Wammen, der vil fremlægge et lovforslag.
Dansk lovgivning har hidtil kun givet ret til erstatningsferie, hvis en lønmodtager blev syg inden ferien startede, selv om den nye regel skulle være implementeret i dansk lovgivning helt tilbage i 2004 med baggrund i EUs arbejdsdirektiv, men det er altså ikke sket