Retur-fælde for flyrejsende

Forbrugerrådet opfordrer nu flykunder, der har fået deres returrejse afvist, til at klage. Anledningen er en sag om en Air France kunde, som fik sin returrejse fra Casablanca annulleret af flyselskabet, fordi han ikke havde benyttet billettens udrejsedel, skriver jp.dk.

 

Det viser sig nu, at andre flyselskaber som for eksempel Lufthansa benytter samme politik og kræver, at kunderne skal rejse ud med selskabet for at kunne benytte billettens returdel. Forbrugerklagenævnet kalder flyselskabernes forretningsbetingelser unfair og pålægger flyselskaberne at yde erstatning til kunderne.

 

En familie på tre købte returbilletter til Verona med Lufthansa, men kun den ene benyttede selskabet til udrejsen. Klar til at rejse hjem fik de to at vide, at deres retur var aflyst.

 

”Det er dybt unfair, at flyselskaberne – i den her sag Lufthansa og Travellink – forsøger at håndhæve rejseregler, hvor de annullerer billetter, som kunderne har købt og betalt for. Og nu har Forbrugerklagenævnet også afgjort, at et vilkår om at man skal benytte billetterne i den rækkefølge de er udstedt i er ugyldigt. Det er en afgørelse, som foreløbigt sætter punktum for en praksis, som i mange år klart har tilsidesat forbrugernes interesser”, siger Mads Mølgaard Braüner, jurist i Forbrugerrådet.

 

Skrevet af Flemming Hastrup

x

Læs Også

Turismenyheder.dk skriver

Hotellers indtjening presset – Rygepolitik på skilte overalt – Tivoli fik overskud – Kulturforlig på plads – Arne Jacobsen i Kolding – Eminem i Parken

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.