Returen, der forsvinder

Det er dybt urimeligt, at flypassagerer, der køber en retur-billet, får annulleret deres billet til hjemrejsen, hvis de ikke bruger udrejsebilletten, mener Forbrugerrådet.

Nu opfordres Forbrugerombudsmanden til at tage problemet op på baggrund af DR-forbrugerprogrammet Kontants udsendelse om, at flyselskaber og rejsebureauer betragter ud- og hjemrejse som én billet, og det hele som tabt, hvis udrejsen ikke benyttes, skriver dr.dk.

”Regelen er helt urimelig”, siger afdelingsleder i Forbrugerrådet, Vagn Jelsøe. ”Aftaler må ikke indeholde betingelser, der er direkte urimelige. Hvis man går i retten med en sådan betingelse, så kan dommeren slå fast, at bestemmelsen er urimelig og derfor ikke gælder”..

Tidligere afgørelser i Forbrugerklagenævnet og Pakkerejseankenævnet viser, at det kan betale sig at klage,

men de fleste flyselskaber og rejsebureauer holder fast i reglen.

Han understreger, at forbrugerne skal kunne rejse trygt, uden at skulle læse 10 sider med små bogstaver for at se, om der står et vilkår, som de ikke kan gætte sig til.