Revlehuller er livsfarlige

En ældre mand blev ved Henne Strand på Jyllands vestkyst ført ud af den kraftige strøm. Hans søn prøvede at komme til undsætning, men blev også fanget i revlehullet. Begge måtte reddes op på stranden af livredderne, skriver ekstrabladet.dk.

 

En otteårig pige, der besøgte stranden i Hvide Sande med sin bedstemor, blev grebet af strømmen i et revlehul og blev trukket bort fra stranden i sin badering. Også hun måtte hentes ind af livredderne.

 

René Højer fra TrygFonden fortæller, at revlehuller kan opstå overalt i landet. Det sker under pålandsvind, når bølgerne skyller ind over revlerne. Her opstår en udadgående strøm, som skaber revlehullerne. Han anbefaler badende, der oplever den kraftige udadgående strøm til at svømme til en af siderne i stedet for imod strømmen. Derved slipper de ud af strømmens tag.

 

TrygFondens kystlivreddere har været i gang i 14 dage og har været i aktion 8.129 gange – heraf fem livreddende aktioner.

Skrevet af Flemming Juul